Hvis smykker var tomater på dåse, så havde de haft en varedeklaration!

Varedeklaration: oplysninger om en vares fremstilling, indhold, bortskaffelse m.m., som kan være af betydning for den handlende, forbrugeren og den kontrollerende myndighed; en varedeklaration formidler information direkte i form af mængdeangivelser, ingredienser, E-numre mv.

Kilde: Gyldendal, Den Store Danske

Som forbruger skal man kunne læse på dåsen, hvad den indeholder – fx flåede tomater. 

Ja, faktisk skal man som forbruger kunne læse, hvad den muligvis indeholder – fx. spor af nødder.

For det kan jo være, der er noget i dåsen, som man gerne vil undgå. Måske fordi man ikke bryder sig om det. Eller fordi man er allergisk.

En varedeklaration giver forbrugeren mulighed for at vælge til eller fra.

Men smykker er ikke dåsetomater.

Desværre. Derfor kan vi som forbrugere ikke læse nogen steder, at uægte smykker  meget ofte indeholder giftige tungmetaller som fx bly.

Vi kan heller ikke læse nogen steder, at fremstilling af ædle smykker normalt involverer brug af kemikalier som fx cyankalium, salpetersyre, svovlsyre m.m.

Dét var vi ellers mange, der godt kunne have lyst til at vide lidt om, før vi beslutter, hvilke smykker vi vil købe…!

Luk menu
×
×

Kurv